20 spørgsmål til professoren (7:16)

På Sygehus Lillebælt er der ansat i alt 16 professorer, som hver dag arbejder og forsker indenfor hver deres faglige område. I serien ’20 spørgsmål til professoren’ kan du møde de 16 professorer og blive klogere på deres forskning, deres vej til professortitlen, høre om deres syn på sundhedsvæsnet, hvad det er, der driver dem i deres jagt på at gøre nye opdagelser og meget mere.
I dette 7. afsnit er det professor i biokemi og immunologi, Ivan Brandslund, der svarer på spørgsmål. Han har været manden bag hundredvis af opfindelser, testmetoder og analyser, der i dag gør livet nemmere for både patienter og medarbejdere. Læn dig tilbage, tag en dyb vejrtrækning og lyt godt efter – for nu bliver det nørdet på den gode måde.